torsdag den 7. august 2014

Frisk koldskål uden mælk med sprøde kammerjunkere uden mel og sukker

Koldskål:

Det skal du bruge:
(Til ca. 1/2 liter)
- Ca. 350-400 ml soyayoghurt natural
- 1 banan
- 1/2 vanillestang
- 2 spsk Sukrin
- Soyamælk - mængden afhænger af hvor tyk koldskålen skal være
- Evt. lidt citronsaft

Sådan gør du:
1. Bland alle ingredienserne sammen i en blender og blend til alt er jævne fordelt og flydende - lettere bliver det ikke! :-)











Kammerjunkere:

Det skal du bruge:
- 100 g sigtet speltmel
- 130 g fuldkornsspeltmel
- 20 g FiberHusk
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk vanillepulver
- 40 g Sukrin
- 2 spsk honning
- 75 g mælkefri plante margarine
- 1/2 dl soyamælk
- 1 æg

Sådan gør du:
1. Bland mel, bagepulver, Sukrin, vanille og FiberHusk sammen.
2. Smuldr margarinen ned i melblandingen.
3. Tilsæt æg og mælk og ælt dejen sammen (gerne med fingrene). Dejen skal ligne pebernøddedej.
4. Tril dejen til små kugler og sæt kuglerne på en bageplade.
5. Bag i alm. forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.

Kammerjunkerne opbevares i en kagedåse eller anden ilttæt beholder.
Der bliver til en stor portion :-)



Bon appetit!

onsdag den 6. august 2014

Dejligt solsikkerugbrød uden hvedemel

Det skal du bruge:
(til 1 rugbrød)
- 225 g skårne rugkerner
- 350 g rugmel
- 250 g speltmel
- 125 g solsikkekerner
- 3 dl vand
- 3 dl soya yoghurt naturel
- 3 dl soyamælk naturel
- 25 g gær
- 3 tsk salt
- 1 spsk honning
- 20 g FiberHusk

Sådan gør du:
1. Kog vandet sammen med de skårne rugkerner og solsikkekerner i 5 minutter.
2. Når blandingen er kølet af (til 37 grader) røres yoghurt, mælk og gær i.
3. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen røres grundigt sammen (evt. på røremaskine - jeg ønsker mig sådan én!!)
4. Dejen hæver lunt under et fugtigt viskestykke i ca. 45 minutter.
5. Herefter fordeles dejen i en smurt 2-liters bageform - sørg for at udglatte overfladen med en våd dejskraber.
6. Prik overfladen med en gaffel og lad nu dejen hæve et lunt sted i ca. 30 minutter (eller til overfladen af dejen når kanten på bageformen) under et fugtigt viskestykke.
7. Pensel med vand og drys evt. med solsikkekerner eller lign.
8. Bages 1 time og 15 minutter på nederste rille i en 220 grader forvarmet ovn (200 grader varmluft).
9. Ovnen skrues STRAKS ned på 185 grader (160 grader varmluft) når brødet er sat ind.

Bon appetit!

tirsdag den 5. august 2014

Gode bagebøger med god inspiration!

Jeg elsker at bruge tid på at samle inspiration til mine bagværker og desserter! Selvom både sukker og hvedemel udelukkes fra mine opskrifter, så finder jeg alligevel meget inspiration igennem både almindelige koge- og bagebøger samt rundt omkring på internettet, i blade, magasiner og tv. Det er faktisk ikke så svært at lave almindelige opskrifter sukker- og melfrie, når man er godt bekendt med alternativerne eller har interesse for bagning.

Jeg finder især rigtig meget inspiration i AMOs bagebøger (som netop nu fås til 20 kr. pr. stk. i Føtex), hvor der er opskrifter på brød til alle lejligheder. Samtidig er opskrifterne meget overskuelige og lette at gå til, samt at de heller ikke kræver de helt store indkøb.


Jeg gør opskrifterne til mine egne ved at skrifte grundingredienserne ud med mine egne fortrukne ingredienser:

Sukker --> Sukrin, Stevia og/eller honning
Hvedemel --> speltmel og/eller mandelmel
Mælk --> soyamælk naturel (og soyamælk vanille i en dessert)
Smør/margarine --> kokosolie og/eller mælkefri plantemargarine
Yoghurt/A38 --> soya yoghurt naturel
Gær (skiftes nogle gange ud) --> bagepulver

Det er altid en god idé at følge vejledningerne på pakkerne, hvis man er i tvivl om dosering. Bruger man for eksempel Sukrin og/eller Stevia skal der oftest ikke mere end et par skefulde til en hel bagning. Det samme gælder bagepulver, kokosolie og tildels også mandelmel. Jeg prøver mig gerne frem, og bliver bagningen en success (hvilket den for det meste gør), så lægger jeg opskriften herind på bloggen.

God bagelyst!

søndag den 27. juli 2014

Frisk yoghurt is med After Eight-smag uden sukker

Det skal du bruge:
(Til ca. 3 personer)
- 500 g Soya yoghurt naturel
- 2 spsk Sukrin Melis
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 100 g hakket mørk chokolade 80%
- Pebermynte aroma (variér alt efter hvor meget mint-smag der ønskes)

Sådan gør du:
1. Pisk alle ingredientserne sammen med en håndmikser eller lign.
2. Hæld isen i ismaskinen eller stil den i fryseren.
3. Stilles isen i fryseren, skal den omrøres indimellem for at forblive hård indtil den er frossen.

Bon appetit!

Lækker is med vanille og chokolade uden sukker

Det skal du bruge:
(Til ca. 3 personer)
- 1/2 L Soya piskefløde
- 2 tsk vanillepulver (ikke vanillesukker)
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 1 spsk Sukrin Melis (eller alm. Sukrin hvis Melis ikke haves)
- 100 g hakket mørkt chokolade

Sådan gør du:
1. Pisk fløden blød.
2. Tilsæt æggeblommerne.
3. Pisk nu fløden til piskefløde.
4. Tilsæt resten af ingredienserne og rør langsomt med et alm. piskeris.
5. Hæld isen i ismaskinen eller stil den i fryseren.
6. Stilles isen i fryseren, skal den omrøres indimellem for at forblive hård indtil den er frossen.



Bon appetit!

mandag den 16. juni 2014

Lækker yoghurt is med hindbær og banan - uden sukker

Det skal du bruge:
- (Ca. 2 personer)
- Hindbær
- 1 banan
- 500 g soyayoghurt
- 1 vanillestang
- 1 tsk vanillearoma
- 2 pasteuriserede æggeblommer*
- 2 spsk Sukrin
- en ismaskine - isen kan også laves uden**

Sådan gør du:
1. Bruger du en ismaskine, læs først instrukserne til maskinen - nogle dele skal måske i fryseren i 24 timer først.
2. Pisk æggene sammen med Sukrin.
3. Mos bananen (og evt. hindbær) og rør derefter alle ingredienserne sammen i en skål.
4. Tænd ismaskinen og hæld forsigtigt hindbær-blandingen i. Lad det stå alt efter hvor længe ismaskinen skal bruge på at lave isen. Min bruger ca. 40 min.
5. Isen kan holde sig en uge i fryseren (grundet æggene).

*Nu til dags er de fleste æg salmunellafri, og derfor burde det ikke være til fare for nogen at bruge almindelige æggeblommer. MEN står man og skal lave is til et selskab vil jeg opfordre til man for en sikkerheds skyld bruger pasteuriserede æggeblommer - så er man i hvert fald helt sikker på, at ingen bliver syge :-)

**Isen kan også sagtens laves uden ismaskine; i stedet hældes hindbær-blandingen i en skål med låg og sættes i fryseren og omrøres engang imellem, indtil den er fået den ønskede konsistens.


Bon appetit!

fredag den 6. juni 2014

"Efter Candidakuren" - ny og spændende kogebog!

For noget tid siden reklamerede jeg for Candida-kogebogen - spis dig rask uden sukker og hvedemel, som er en rigtig god kogebog og guide til et liv uden sukker og hvedemel. Jeg har den selv og bruger den rigtig meget! :-)

Forfatteren Cristina Klastrup nu også udgivet efterfølgeren, som hedder Efter Candidakuren.
Denne bog kan helt klart også anbefales! Ikke nok med at der er rigtig mange lækre og spændende opskrifter på brød og mange forskellige retter uden brug af sukker og hvedemel, så er der også rigtig mange lækre desserter! Bl.a. er både min gammeldaws æblekage og brownie uden sukker og hvedemel er at finde i bogen!

Af forfatteren:
"Denne bog er beregnet til når man har været på Candidakuren, og gerne vil fortsætte den sunde livsstil, men uden at være så striks som på selv kuren. Det er alle opskrifter uden sukker og hvedemel, og mange af opskrifter kan også bruges på selve Candidakuren."

Der vil snart komme mulighed for betaling med paypal - indtil da bestilles bogen på tlf: 31 150 140 eller på ck@slipallergi.dk

Ryg: Wire-o ryg
Sider: 148
Pris: 160,-

For mere info: http://www.slipallergi.dk/side.asp?Id=83378

Find også Cristina Klastrups "Slip Allergi" på Facebook ved at klikke her: https://www.facebook.com/pages/Slip-Allergi-Et-liv-uden-stress-smerter-allergier-og-fobier/145189122191177?fref=ts

mandag den 19. maj 2014

Lækre chokoladeboller uden sukker og hvedemel

Det skal du bruge:
(Ca. 10 store boller)
- 250 g sigtet speltmel
- 100 g fuldkornsspeltmel
- 75 g finvalsede havregryn
- 35 g Ama plantemargaine uden mælk
- 25 g gær
- 2 spsk honning
- en tsk havsalt
- 2,5 dl Soyamælk med vanille
- 2 spsk FiberHusk
- 1/2 vanillestang
- 1 spsk. Sukrin
- 100 g hakket mørk chokolade 80 %

1. Lun mælken og opløs gæret heri.
2. Smelt smørret og tilsæt til blandingen af mælk og gær.
3. Tilsæt hakket chokolade.
4. Bland resten af ingredienserne - dejen må ikke blive for tør.
5. Ælt dejen sammen enten med håndmikser eller med hænderne.
6. Dejen hæver overdækket en lunt sted i ca. en time.
7. Form bollerne hvorefter de hæver i ca. 30 min.
8. Pensles med vand to gange.
9. Bages i alm. ovn i ca. 15-20 min ved 200 grader.


Bon appetit!

Lækre æbleboller uden sukker og hvedemel

Det skal du bruge:
(Ca. 10 store boller)
- 250 g sigtet speltmel
- 100 g fuldkornsspeltmel
- 75 g finvalsede havregryn
- 35 g Ama plantemargaine uden mælk
- 25 g gær
- 2 spsk honning
- en tsk havsalt
- 2,5 dl Soyamælk med vanille
- 2 spsk FiberHusk
- 2 æbler, skrællede og blendede/revet
- 1 spsk. Sukrin

1. Lun mælken og opløs gæret heri.
2. Smelt smørret og tilsæt til blandingen af mælk og gær.
3. Tilsæt de to moste æbler og rør godt sammen.
4. Bland resten af ingredienserne - dejen må ikke blive for tør.
5. Ælt dejen sammen enten med håndmikser eller med hænderne.
6. Dejen hæver overdækket en lunt sted i ca. en time.
7. Form bollerne hvorefter de hæver i ca. 30 min.
8. Pensles med vand to gange.
9. Bages i alm. ovn i ca. 15-20 min ved 200 grader.



Bon appetit!

Speltboller uden sukker og hvedemel

Det skal du bruge:
(Ca. 10 store boller)
- 250 g sigtet speltmel
- 100 g fuldkornsspeltmel
- 75 g finvalsede havregryn
- 35 g Ama plantemargaine uden mælk
- 25 g gær
- 2 spsk honning
- en tsk havsalt
- 2,5 dl Soyamælk med vanille
- 2 spsk FiberHusk

Sådan gør du:
1. Lun mælken og opløs gæret heri.
2. Smelt smørret og tilsæt til blandingen af mælk og gær.
3. Bland resten af ingredienserne - dejen må ikke blive for tør.
4. Ælt dejen sammen enten med håndmikser eller med hænderne.
5. Dejen hæver overdækket en lunt sted i ca. en time.
6. Form bollerne hvorefter de hæver i ca. 30 min.
7. Pensles med vand to gange.
8. Bages i alm. ovn i ca. 15-20 min ved 200 grader.




Bon appetit!

mandag den 31. marts 2014

Frisk hindbær/blåbær tærte

Ca. 8-10 portioner i en tærteform med 30 cm i diameter.

Det skal du bruge - bund:
- 100 g sigtet speltmel (eller 100 g blendet havregryn)
- 50 g mandelmel
- 2 spsk Sukrin
- 1 æg
- 50 g mælkefri plantemargarine
- 30 g hakket mørk chokolade (mindst 75 % kakao)
- 1 dl soyamælk
- 4 spsk honning
- 1/2 vanillestang

Sådan gør du - bund:
1. Alle ingredienserne blandes sammen og dejen æltes godt med hænderne.
2. Smør tærteformen med lidt smagfri olie eller den mælkefri plantemargarine og fordel tærtedejen i formen. Brug evt. en gaffel til at udglatte dejen. Gem evt. lidt af dejen til toppen af tærten.
3. Formen sættes i køleskabet i ca. 30 min.

Det skal du bruge - fyld:
- 4 dl soyayoghurt naturel
- 1/2 vanillestang
- 100 g hakket mørk chokolade (mindst 75 % kakao)
- 300 g hindbær (frosne er bedst i forhold til bagetiden)
- 100 g blåbær (frosne er bedst i forhold til bagetiden)
- 50 g groft hakkede mandler
- 2 spsk Sukrin
- 2 spsk honning

Sådan gør du - fyld og bagning:
1. Rør yoghurt, vanille, Sukrin og honning godt sammen sammen.
2. Start med at lægge hakket chokolade i bunden af tærten ovenpå dejen.
3. Læg herefter et lag hakkede mandler på.
4. Hæld nu forsigtigt yoghurten over mandlerne og fordel hindbær og blåbær ovenpå.
5. Strøg evt. med lidt Sukrin og læg den resterende dej på i form af strimler.
6. Bages i alm. ovn v. 200 grader i ca. 30 min.

Tilbehør: Evt. lidt soyayoghurt rørt op med lidt vanille.



Bon appetit!

søndag den 9. marts 2014

Lækre havregrynskugler med dadler og kokos

Det skal du bruge:
(Portionen varierer alt efter hvor store havregrynskugler der laves)
- 150 g dadler uden sten (kombiner evt. med svesker) 
- 1 dl soyamælk uden smag
- 3 spsk rå kakaopulver
- 90 g havregryn
- 60 g kokosmel
- Evt. 1-2 spsk Surkin

Sådan:
1. Dadlerne (og evt. sveskerne) blendes til mos.
2. Tilsæt soyamælken og blend igen.
3. Tilsæt havregryn og kokosmel og rør godt sammen.
4. Rul "dejen" til kugler og rul dem evt. i kokos eller havregryn.
5. Stil dem i køleskabet i en times tid, da de smager bedst afkølede.


Bon appetit!

Dejlig, frisk yoghurt-is med jordbær og uden sukker og mælk

Det skal du bruge:
(Ca. 1 liter)
- En halv pose frosne jordbær
- 1 banan
- Ca. 650-700 ml soya yoghurt natural
- Ca. 4 spsk kokos
- 1 vanillestang
- 2 spsk Sukrin

Sådan:
- Blend de frosne jordbær sammen med yoghurten i en blender.
- Tilsæt de øvrige ingredientser og blend igen til alt er jævnt fordelt.
- Hæld yoghurtmassen i en 1-liters boks med låg og sæt den i fryseren i nogle timer.



Bon appetit!

Dejlig og forfriskende koldskål uden sukker og mælk

Det skal du bruge:
(Til ca. 1/2 liter)
- Ca. 350-400 ml soyayoghurt natural
- 1 banan
- 1/2 vanillestang
- 2 spsk Sukrin
- 2 spsk soyamælk
- Evt. lidt citronsaft

Sådan gør du:
1. Bland alle ingredienserne sammen i en blender og blend til alt er jævne fordelt og flydende - lettere bliver det ikke! :-)



Bon appetit!

søndag den 16. februar 2014

Dejlige muffins med müsli uden sukker og mel

Det skal du bruge:
(Til 12 stk.)
- 1 æg
- 3 dl soyamælk
- 50 g mandler
- 50 g hasselnødder
- 100 g havregryn
- 150 g basismüsli
- 150 g Urtekram glutenfri müsli
- 2 spsk Honning
- 1 spsk Sukrin
- 2 spsk bagepulver
- 75 g kokosolie

Sådan:
1. Blend mandler, hasselnødder og havregryn til mel og bland det sammen med alt müslien og bagepulveret.
2. Smelt kokosolien (hvis ikke den allerede er blød) og tilsæt denne til müsli-blandingen.
3. Hæld mælk, honning, Sukrin og æg i.
4. Pisk grundigt indtil dejen bliver til en klistret masse.
5. Fordel dejen i 12 muffinsforme.
6. Bages i forvarmet alm. ovn ved 200 grader i ca. 20 min.

Tip: Tilsæt evt. et most æble og/eller nogle blåbær til dejen for en dejlig frugtsmag!



Bon appetit!

søndag den 9. februar 2014

Dejlig frugtkage i lag uden sukker

Det skal du bruge:
- 5-6 stk. blandet frugt (evt. appelsin, æble, banan, mango, pære, en håndfuld hindbær)
- Ca. 4 skiver rugbrød
- 2 håndfulde havregryn
- 2 håndfulde kokosmel
- Honning
- Sukrin
- Piskefløde (evt. laktosefri) eller soyayoghurt
- 1/2 halv vanillestang

Sådan:
1. Skyl frugterne grundigt hvorefter de skrælles og til sidst enten skæres i synde skiver eller snittes.
2. Rugbrødsskiverne smuldres og ristes i en stegepande ved lav varme sammen med havregryn og kokosmel. Rist evt. sammen med lidt honning og hæld evt. først kokos i til sidst, da kokos nemt brænder på.
3. Når det hele er klar lægges frugten skiftevis i en skål sammen med den ristede rugbrøds-blanding.
4. Pisk piskefløde til toppen eller brug evt. Soyayoghurt i stedet, hvis piskefløde ikke tåles. Bland 1/2 vanillestang i yoghurten eller piskefløden samt en spsk Sukrin.



Bon appetit! 

søndag den 2. februar 2014

Rabarber-tærte uden hvidt sukker og hvedemel

Det skal du bruge:

Bund:
- 100 g plantemargaine uden mælk
- 2 spsk kokosolie
- 140 g sigtet speltmel
- 40 g mandelmel
- 1-2 spsk koldt vand (måske lidt mere)

Fyld:
- 500 g rensede rabarber
- 5 spsk Sukrin
- Lidt honning
- 1 spsk kartoffelmel

Andet:
- 1 æg
- Flødeskum eller andet tilbehør efter eget valg

Sådan gør du:
1. Skær margrinen i mindre stykker og smulder den i melet sammen med kokosolien.
2. Saml dejen hurtigt med vand og evt. lidt soyamælk.
3. Dejen lægges i køleskabet i en time.
4. Del dejen i to og den ene del bredes ud i formen og dens kanter.
5. Kom de skyllede og rensede rabarber i formen.
6. Bland Sukrin og kartoffelmel sammen og drys det over.
7. Resten af dejen skæres til strimler og lægges over dejen, så de danner et gitter.
8. Dejen pensles med sammenpisket æg.
9. Bages midt i ovnen i ca. 20-30 min. ved 225 grader alm. ovn.



Bon appetit!

Dejlig pæretærte uden hvidt sukker og hvedemel

Det skal du bruge:
200 g sigtet speltmel
40 g mandelmel
5 spsk Sukrin
1 tsk stødt ingefær
2 spsk kokosolie
1 æg
100 g plantemargaine uden mælk
Ca. 1 dl soyamælk med vanille til at gøre dejen mere fedtet
1/2 - 1 vanillestang
3-4 skrællede pærer
Evt. lidt vand

Sådan gør du:
1. Skær margarinen i små stykker og smulder det i melet og mandelmelet sammen med kokosolien.
2. Tilsæt Sukrin, ingefær og vanille, og saml dejen med æg og soyamælken (og evt. lidt vand).
3. Sæt dejen på køl i en time og del den derefter i to.
4. Den ene del af dejen bredes ud i bunden af en smurt springform og den anden del rulles ud til senere at lægge på toppen.
5. Skær de skrællede pærer over i halve fordel dem pænt i formen.
6. Læg det sidste flade stykke dej ovenpå og sørg for at få lukket godt af.
7. Bages i ovnen i ca. 30-40 min. ved 200 grader alm. ovn.



Bon appetit!

onsdag den 15. januar 2014

Lækre muffins uden mel og hvidt sukker

Det skal du bruge:
(Til ca. 15 stk.)
- 125 g mandelmel eller blendede mandler
- 100 g kokosmel
- 2 tsk bagepulver
- 3 spsk Sukrin
- 3 æg
- 55 g blendede hasselnødder
- 2 skrællede og moste æbler
- 2 spsk Akacie- eller Blomsterhonning
- 2 tsk vanille essens
- 1 dl soyamælk med vanillesmag
- 1 spsk sukkerfri abrokosmarmelade
- 40 g kokosolie
- 1 tsk stødt ingefær
- Evt. lidt hakket, mørk chokolade

Sådan gør du:
1. Start med at lægge hasselnødderne på en bageplade og sæt dem i ovnen i ca. 10 min. ved 200 grader. På den måde er det nemmere at få skallerne af. Når hasselnødderne er afkølede, lægges de i en frostpose og gnides til at de fleste af skallerne er væk. Derefter blendes de til mel sammen med mandlerne.
2. Pisk æg og Sukrin sammen til det næsten ligner flødeskum.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk godt igennem med en håndmikser.
4. Bages i alm. ovn i ca. 15-20 min ved 200 grader.




Bon appetit!

søndag den 12. januar 2014

Juice vol. 2 som forfriskende dessert eller aftensnack

Til et stort glas juice skal du bruge:
- En "juicer" / "rigtig" saftpresser
- 2 skrællede æbler
- 1 skrællet appelsin
- 1 skrællet rødbede
- 1 stykke skrællet, frisk ingefær (ikke for stort, da det er stærkt)
- 1-2 stænger bladselleri
- 4-5 skrællede gulerødder (alt efter hvor store de er)

Sådan gør du:
1. Sørg for at alt hvad der kan skrælles, bliver skrællet, for at undgå eventuelle sprøjtemidler
2. Pres frugten og grøntsagerne med juiceren...
3. ...og vupti... JUICE!









Bon appetit!

fredag den 10. januar 2014

Alternativ dessert: Dejlig, friskpresset juice med frugt og grøntsager

Hvis man spørger mig, så kan friskpresset juice være en fremragende dessert eller aftensnack! :-)

Til et stort glas juice skal du bruge:
- En "juicer" / "rigtig" saftpresser
- 2 skrællede æbler
- 1 skrællet appelsin
- 1 skrællet lime
- 1 stykke skrællet, frisk ingefær (ikke for stort, da det er stærkt)
- 1-2 stænger bladselleri
- 4-5 skrællede gulerødder (alt efter hvor store de er)

Sådan gør du:
1. Sørg for at alt hvad der kan skrælles, bliver skrællet, for at undgå eventuelle sprøjtemidler
2. Pres frugten og grøntsagerne med juiceren...
3. ...og vupti... JUICE!










Bon appetit!

torsdag den 9. januar 2014

Alternativ Nutella uden sukker

Nutella er vidunderligt - og især når det kan nydes med god samvittighed :-)

Det skal du bruge:
- 80 g hasselnødder
- 3 dl soyamælk
- 2 æggeblommer
- 6 spsk dadelpuré
- 2 spsk kakaopulver
- 1/2 vanillestang
- 2 spsk hørfrøolie
- 50 g kokosolie
- 1/2 tsk havsalt

Sådan:
1. Fordel hasselnødderne på en bageplade og sæt dem i ovnen i ca. 10 min. ved 150 grader alm. ovn.
2. Når hasselnødderne er afkølede, gnides skallen af. Dette er lettest i en lille pose. Herefter blendes de til mel (sådan næsten i hvert fald).
3. Pisk æggeblommer, de blendede hasselnødder, dadelpuré, kakaopulver og vanille sammen i en gryde.
4. Varm blandingen ved lav varme og tilsæt kokosolien. Rør godt.
5. Tilsæt soyamælken lidt efter lidt og rør godt.
6. Hæld den varme Nutella ned i et glas eller andet (med låg) og lad det køle af.
7. Opbevares i køleskabet. Holdbar i ca. en uge.


Bon appetit!

søndag den 5. januar 2014

Grove fødselsdagsboller uden hvidt sukker og hvedemel

I anledningen af min fødselsdag "opfandt" jeg endnu en opskrift på fødselsdagsboller uden hvedemel - denne gang grove fødselsdagsboller :-)

Det skal du bruge:
- 300 g sigtet speltmel
- 160 g fuldkornsspeltmel
- 50 g gær eller 5 tsk bagepulver
- 1 spsk Sukrin
- 1 tsk havsalt
- 1 tsk kardemomme
- 5 dl soyamælk
- 60 g plantemargarine
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk vanille essens
- 2 spsk FiberHusk
- 1 æg til pensling

Sådan:
1. Lun mælken og opløs gæren (hvis der bruges gær)
2. Tilsæt de øvrige (og bagepulver, hvis dette bruges)
3. Form bollerne (og lad dem hæve til dobbelt størrelse, hvis der er brugt gær, ca. 30-40 min.)
4. Er der brugt bagepulver skal bollerne ikke hæve
5. Pensel bollerne med æg
6. Bages midt i forvarmet ovn v. 250 grader i ca. 10 min.


Bon appetit!

fredag den 3. januar 2014

Lækre frugtboller vol. 2

Det skal du bruge:
Ca. 14 stk.
- 5 dl lunkent vand
- 50 g gær eller 5 tsk bagepulver
- 1 spsk Sukrin
- 2 spsk honning
- 2 tsk havsalt
- 2 æg
- 150 g rugmel
- 4 spsk olie
- 100 g havregryn
- 550 g sigtet speltmel
- 250 g blandet, tørret frugt (abrikos, rosiner, ananas, tranebær osv.)

Sådan:
1. Opløs gær, salt, Sukrin og honning i de 5 dl vand
2. Tilsæt rugmel, olie og havregryn
3. Tilsæt speltmel (og evt. bagepulver) og dejen æltes godt igennem
4. Er der brugt gær skal dejen hæve i 60 min.
5. From bollerne og er der brugt gær, skal bollerne herefter hæve i yderligere 30 min.
6. Pensel bollerne før de kommes i ovnen
7. Bages i forvarmet ovn i ca. 15 min. ved 200 grader
















Bon appetit!