onsdag den 6. august 2014

Dejligt solsikkerugbrød uden hvedemel

Det skal du bruge:
(til 1 rugbrød)
- 225 g skårne rugkerner
- 350 g rugmel
- 250 g speltmel
- 125 g solsikkekerner
- 3 dl vand
- 3 dl soya yoghurt naturel
- 3 dl soyamælk naturel
- 25 g gær
- 3 tsk salt
- 1 spsk honning
- 20 g FiberHusk

Sådan gør du:
1. Kog vandet sammen med de skårne rugkerner og solsikkekerner i 5 minutter.
2. Når blandingen er kølet af (til 37 grader) røres yoghurt, mælk og gær i.
3. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen røres grundigt sammen (evt. på røremaskine - jeg ønsker mig sådan én!!)
4. Dejen hæver lunt under et fugtigt viskestykke i ca. 45 minutter.
5. Herefter fordeles dejen i en smurt 2-liters bageform - sørg for at udglatte overfladen med en våd dejskraber.
6. Prik overfladen med en gaffel og lad nu dejen hæve et lunt sted i ca. 30 minutter (eller til overfladen af dejen når kanten på bageformen) under et fugtigt viskestykke.
7. Pensel med vand og drys evt. med solsikkekerner eller lign.
8. Bages 1 time og 15 minutter på nederste rille i en 220 grader forvarmet ovn (200 grader varmluft).
9. Ovnen skrues STRAKS ned på 185 grader (160 grader varmluft) når brødet er sat ind.

Bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar