onsdag den 18. december 2013

Tre lækre smoothies!


Trænger du til en pause fra december-slik og julemad?
Så lav en dejlig, forfriskende smoothie! :-D
Her er opskrifter på tre forskellige:

Smoothie med blåbær, banan og kiwi:
- 1 banan
- 1 håndfuld blåbær - friske eller frosne
- 1 kiwi
- 4 spsk Soya Yoghurt Natural
- 1 tsk Sukrin

Smoothie med jordbær, hindbær og banan:
- 1 banan
- 1 håndfuld hindbær - friske eller frosne
- 1,5 håndfuld jordbær - friske eller frosne
- 4 spsk Soya Yoghurt Natural
- 1 tsk Sukrin

Smoothie med mango, lime og banan:
- 1 banan
- 1/2 mango
- 1/2 lime
- 4 spsk Soya Yoghurt Natural
- 2 tsk Sukrin

Blend ingredienserne i en blender til du får en cremet masse.
Nydes frisk og afkølet!

Bon appetit!




tirsdag den 10. december 2013

Dejlige müsli-boller uden hvidt sukker og hvedemel

Det skal du bruge:
- 350 g sigtet speltmel
- 150 g müsli (gerne med havregryn og blandet tørret frugt)
- 100 g olivenolie eller kokosolie
- 5 tsk bagepulver (kan erstattes med 50 g gær)
- 2 spsk honning eller 1 spsk Sukrin
- 3 dl soyamælk
- 1 æg (2 hvis æggene er små)
- Lidt havsalt
- Lidt kardemomme
(Skal bollerne være grovere kan der i stedet bruges 300 g sigtet speltmel, 100 g müsli og 100 g fuldkornsspeltmel)

Sådan:
  1. Hvis der bruges gær, lunes mælken og gær opløses her i. Herefter tilsættes de andre ingredienser og det hele æltes sammen enten med håndkraft, håndmikser eller røremaskine. Bollerne formes og hæver i 30 min., pensles med æg eller vand, hvorefter de bliver bagt i forvarmet ovn i ca. 10 min. ved 250 grader alm. ovn. Bollerne skal ikke hæve, hvis der er brugt bagepulver.
  2. Er der brugt bagepulver, piskes æg, soyamælk og honning/Sukrin og resten af indregienserne blandes i og dejen æltes, hvorefter bollerne bages i ovnen i ca. 10 min. ved 250 grader alm. ovn. Er der brugt bagepulver, skal bollerne ikke hæve.

Bon appetit!

mandag den 9. december 2013

Lækre milkshakes uden tilsat sukker

Frugter og bær er dejlige! Og himmelske i milkshakes!

Det skal du bruge:
- En blender
- 2 håndfulde jordbær, hindbær, bananer og/eller blåbær - både friske og frosne (vil man lave en milkshake med det hele, så bruges der ca. en halv håndfuld af hver)
- 2 tsk Sukrin
- soyamælk (evt. soyamælk med vanille) eller Soya Cuisine (soya kaffefløde) efter behov

Sådan:
1. Hvis jordbærene er frosne, så lad den evt. tø lidt op først (ikke helt).
2. Blend jordbær og sukrin til det er næsten flydende.
3. Tilsæt soyamælken og blend det hele sammen og drik den koldt!
Så simpelt!

Bon appetit!

søndag den 1. december 2013

Grove pizzabunde uden hvedemel

Dej til 2. stk. pizza:

Det skal du bruge:
200 g sigtet speltmel
100 g fuldkornsspeltmel
20 g gær eller 2 spsk *bagepulver
2 dl vand
1 spsk. olie
1 tsk. salt

Sådan:
  • Gæren opløses i håndvarmt vand, de øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes 4-6 min., til den er glat og smidig. Bruges der bagepulver, tilsættes dette sammen med melet.
  • Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted i 30 min., hvorefter dejen slås sammen til to store kugler, der hviler tildækket i ca. 5 min. *Bruges der bagepulver skal dejen ikke hæve.
  • Hver dejkugle rulles ud på hver sin bageplade på et stykke bagepapir til de er ca. 35 cm i diameter.
  • Efterhæver lunt og tildækket i ca. 30 min., hvorefter fyldet fordeles på de to pizzaer. *Bruges der bagepulver skal dejen ikke hæve.
  • Bagetid: Sæt pizzaerne i en 250 °C (varmluft 200 °C) forvarmet ovn på nederste rille. Pizzaerne bages i ovnen med fyld på indtil de er færdige (ca. 25 min.).

Pizzabund uden hvedemel

Dej til 2. stk. pizza:

Det skal du bruge:
300 g (4½ dl) sigtet speltmel
20 g gær eller 2 spsk *bagepulver
2 dl vand
1 spsk. olie
1 tsk. salt

Sådan:
  • Gæren opløses i håndvarmt vand, de øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes 4-6 min., til den er glat og smidig. Bruges der bagepulver, tilsættes dette sammen med melet.
  • Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted i 30 min., hvorefter dejen slås sammen til to store kugler, der hviler tildækket i ca. 5 min. *Bruges der bagepulver skal dejen ikke hæve.
  • Hver dejkugle rulles ud på hver sin bageplade på et stykke bagepapir til de er ca. 35 cm i diameter.
  • Efterhæver lunt og tildækket i ca. 30 min., hvorefter fyldet fordeles på de to pizzaer. *Bruges der bagepulver skal dejen ikke hæve.
  • Bagetid: Sæt pizzaerne i en 250 °C (varmluft 200 °C) forvarmet ovn på nederste rille. Pizzaerne bages i ovnen med fyld på indtil de er færdige (ca. 25 min.).

tirsdag den 26. november 2013

Lækker brownie uden tilsat sukker og ingen hvidt mel

Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt!
 - men det er sandt! Og den smager fantastisk!

Det skal du bruge:
- 2 æg
- 3 spsk Sukrin
- 1,5 dl blendet havregryn
- 1 dl blendet kokosmel
- 1,5 dl blendede mandler (mandelmel)
- Et par dråber mandelessens
- Et par dråber vanilleessens
- En håndfuld blendede/moste rosiner (kan erstattes med dadler - rosiner er bare billigere)
- 50 g hakket 80% chokolade
- 1 spsk peanutbutter
- 4 spsk rå kakaopulver (ikke det til sukker-kakao)
- 4 spsk akaciehonning
- 0,5 dl smeltet kokosolie
- 1 dl laktosefri letmælk (kan erstattes med soyamælk eller alm. mælk)
- 2 spsk soyayoghurt
- 2 tsk bagepulver

Sådan:
1. Hak/blend/mos mandler, rosiner/dadler, havregryn, chokolade og kokos.
2. Pisk æg, honning og Sukrin med håndmikser så det bliver så luftigt som muligt.
3. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk med håndmikser i ca. 5 min.
4. Hæld dejen i en smurt bageform (ca. 30 cm i diameter).
5. Bages i forvarmet alm. ovn ved 175 grader i ca. 20-25 min.

Bon appetit!

onsdag den 20. november 2013

Frugtsalat med sød fløde/yoghurtcreme

Frugtsalat er dejligt, og især når cremen ikke er er ren fløde! :-)

Det skal du bruge (til ca. 3 personer):
2 bananer
1 stor appelsin
2 æbler
2 bananer
(Eller andet frugt)
1/4 L laktosefri piskefløde
2-3 dl soyayoghurt
1 vanillestang
2 spsk Sukrin
100 g hakket mørk chokolade

Sådan:
1. Skræl frugterne og skær dem ud i tern.
2. Pisk fløden, så den er lige på nippet til at blive til smør, men ikke helt.
3. Tilsæt 2-3 dl soyauoghurt (alt efter hvilken konsistens man vil have).
4. Pisk med piskeris og tilsæt vanille og Sukrin.
5. Serveres seperat eller blandet sammen - alt efter, hvad man nu lige synes ;-)

Bon appetit!

torsdag den 14. november 2013

Tærtebunde uden hvedemel

(2 stk. "mad-tærte-bunde")
Jeg elsker tærte! Og især når bunden er uden hvedemel!

Det skal du bruge:
170 g smør
4 dl sigtet speltmel
2 dl fuldkornsspeltmel
4 spsk olie
2 spsk soya yoghurt
1 tsk havsalt

Sådan:
1. Bland alle ingredienserne sammen og ælt med hænderne (det er nemmere at ælte med hænderne her) indtil at dejen bliver fast.
2. Del dejen i to stykker og læg hvert stykke i køleskabet i 30 min. i en overdækket skål.
3. Fordel dejen i smurte tærteforme. Dejen kan godt være lidt kradsbørstig, så brug evt. en gaffel til at udglatte med.
4. Hæld tærtefyld i og bag i ovnen :-)



Bon appetit!

tirsdag den 12. november 2013

Lækre frugtboller uden hvidt sukker og hvedemel

Det skal du bruge:
400 g sigtet speltmel
150 g fuldkornsspeltmel
100 g olivenolie eller kokosolie
50 g gær eller 5 tsk bagepulver
2 spsk honning eller 1 spsk Sukrin
3 dl soyamælk
Ca. 100 g tørret frugt
1 æg
Lidt havsalt
Lidt kardemomme
Evt. 50 g rosiner

Sådan:

  • Hvis der bruges gær, lunes mælken og gær opløses her i. Herefter tilsættes de andre ingredienser og det hele æltes sammen enten med håndkraft, håndmikser eller røremaskine. Bollerne formes og hæver i 30 min., pensles med æg eller vand, hvorefter de bliver bagt i forvarmet ovn i ca. 10 min. ved 250 grader alm. ovn.
  • Er der brugt bagepulver, piskes æg, soyamælk og honning/Sukrin og resten af indregienserne blandes i og dejen æltes, hvorefter bollerne bages i ovnen i ca. 10 min. ved 250 grader alm. ovn. Er der brugt bagepulver, skal bollerne ikke hæve.


Bon appetit!

tirsdag den 5. november 2013

Dejlige havregryn- og kokossmåkager med chokolade - uden hvidt sukker og hvedemel

Ca. 12 stk.

Dejlige og lækre småkager i fine (og lidt forsinkede) Halloween-former, som smager sødt trods ingen sukker - samtidig mætter de en hel del! :-)

Det skal du bruge:

  • 50 g kokosolie
  • 2 æg
  • 1 dl kokosmel
  • 2 dl finvalsede havregryn
  • Ca. 90 g hakket mørn chokolade, 77 % (der var 100 g til at starte med... men jeg var jo nød til at test-smage... hihi)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk sigtet speltmel
  • 1 spsk Sukrin
  • 1 spsk honning - jeg bruger gerne flydende Akacie honning
  • 0,5 tsk vanilleessens
Sådan gør du:
  1. Smelt kokosolien og bland den sammen med havregryn og kokos og pisk med piskeris.
  2. Bland resten af ingredienserne i og ælt med hænderne (det er mest effektivt eftersom at dejen er godt klistret.
  3. Hæld dejen ud på et stykke bagepapir på en bageplade og udglat ved at lægge et stykke bagepapir ovenpå og glat ud med hændende eller en kagerulle.
  4. Fjern det øverste stykke bagepapir og derefter fordelen den flade dej til småkager - enten med former, som jeg gjorde, eller hvordan du nu lige foretrækker at gøre. Småkagerne hæver opad og ikke så meget udad, så undgå at lave dem for tykke.
  5. Bages i forvarmet ovn i ca. 12-15 min. ved 200 grader alm. ovn.
Bon appetit!

søndag den 3. november 2013

Alternativ men dejlig gammeldaws æblekage

Jeg har en svaghed for æblekage, og har derfor eksperimenteret mig frem til denne herlige opskrift!

Det skal du bruge:
6-7 æbler
Ca. 4 skiver rugbrød
2 håndfulde havregryn
2 håndfulde kokosmel
Soyamælk
Honning
Sukrin
Piskefløde eller soyayoghurt

Sådan:
1. Skræl æblerne og skær dem ud i tern hvorefter de koges i en gryde sammen med ca. 3-4 dl soyamælk, 1 spsk Sukrin og 1 spsk honning. Kogetiden afhænger af hvor æblerne.
2. Mens æblerne koger (hæld evt. løbende lidt mere soyamælk i, så det ikke brænder på) smuldres rugbrødsskiverne og ristes i en stegepande ved lav varme sammen med havregryn og kokosmel. Rist evt. sammen med lidt honning og hæld evt. først kokos i til sidst, da kokos nemt brænder på.
3. Når æblerne er kogt til æblemos hældes æblemosen skiftevis i en skål sammen med den ristede rugbrøds-blanding - og vupti - gammeldaws æblekage!
4. Pist piskefløde til toppen eller brug evt. Soyayoghurt i stedet, hvis piskefløde ikke tåles.

Bon appetit! 

torsdag den 31. oktober 2013

Kokosmuffins uden hvidt sukker og hvedemel vol. 2

Ca. 14 stk.

Disse nemme og lækre muffins uden hvidt sukker og hvedemel, har jeg nu lavet i en "2. udgave" - denne gang kun med kokos og ingen müsli :-)

Det skal du bruge:
2 æbler
1 banan
En håndfuld mandler
3 æg
1 1/2 tsk vanille eller 1/2 vanillestang
2 spsk Sukrin
2 spsk honning
2 spsk soyayoghurt
2-3 spsk kokosolie
En lille håndfuld rosiner
2 tsk bagepulver
Ca. 80 g kokos
100g hakket mørk chokolade
Lidt mandelessens

Sådan:
1. Pisk kokos sammen med æg, Sukrin, honning, vanille og mandel essens sammen men håndmikser til blandingen bliver luftig.
2. Hak chokoladen og mandlerne og hæld i æg-blandingen mens der piskes men håndmikser.
3. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk godt igennem igen men håndmikser.
4. Fyld dejen i muffinsforme og bag i forvarmet ovn i ca. 20-25 min. ved 200 grader

Bon appetit!

lørdag den 26. oktober 2013

Lækre bananmuffins uden hvidt sukker og hvedemel

Det skal du bruge:
Ca. 12 stk.

3 bananer (eller 2,5 banan + 1 most æble)
3 æg
3 spsk olivenolie, kokosolie eller lignende
2 tsk bagepulver eller 1 tsk natron
3 dl havregryn
2 spsk honning
1 spsk Sukrin
1 dl soyamælk (evt. 1,5 dl hvis dejen bliver for tør)
1,5 dl soyayoghurt
En halv vanillestang
En håndfuld kokosmel (kan også udlades)

Tilsæt evt. 100 g hakket, mørk chokolade, en tsk kanel, rosiner, nødder eller andet :-)

Sådan gør du:

  1. Pisk æg, honning og Sukrin sammen med håndmikser
  2. Tilsæt mælk og yoghurt og pisk
  3. Bland de resterende tørre ingredienser sammen (havregryn, chokolade,...) og tilsæt det langsomt til det våde, mens der røres med håndmikser.
  4. Bages i ovnen i ca. 15 min. ved 180 grader alm. ovn
Bon appetit!


Fødselsdagsboller uden gær, hvidt sukker og hvedemel

Fødselsdage er dejlige og det er fødselsdagsboller også!
- især når de er lavet på en bedre måde! :-)

Det skal du bruge:
500 g sigtet speltmel
100 g olivenolie eller kokosolie
50 g gær eller 5 tsk bagepulver
2 spsk honning eller 1 spsk Sukrin
3 dl soyamælk
1 æg
Lidt havsalt
Lidt kardemomme
Evt. 50 g rosiner

Sådan:

  1. Hvis der bruges gær, lunes mælken og gær opløses her i. Herefter tilsættes de andre ingredienser og det hele æltes sammen enten med håndkraft, håndmikser eller røremaskine. Bollerne formes og hæver i 30 min., pensles med æg eller vand, hvorefter de bliver bagt i forvarmet ovn i ca. 10 min. ved 250 grader alm. ovn.
  2. Er der brugt bagepulver, piskes æg, soyamælk og honning/Sukrin og resten af indregienserne blandes i og dejen æltes, hvorefter bollerne bages i ovnen i ca. 10 min. ved 250 grader alm. ovn. Er der brugt bagepulver, skal bollerne ikke hæve.
Bon appetit!

mandag den 21. oktober 2013

"Almindelige" pandekager uden hvedemel, sukker og mælk

En alternativ men simpel opskrift til "almindelige" pandekager - uden hvedemel, sukker og mælk :-)

Det skal du bruge:
Ca. 15 stk.

230 g sigtet speltmel
2 spsk honning eller 1 spsk Sukrin
3 æg
Lidt havsalt - ca. en knivspids
2 spsk olivenolie eller lignende
4 dl soyamælk
Evt. lidt vanille

Evt. 1-2 spsk FiberHusk for ekstra fibre
Vil man gerne have tykke pandekager, tilsæt 1-2 tsk bagepulver

Sådan:
  1. Hæld mel og salt sammen i en skål
  2. Pisk æggene sammen med mælken og olien
  3. Tilsæt de tørre ingredienser til de våde langsomt mens der piskes hurtigt
  4. Tilsæt sukker/honning og vanille og pisk indtil der ikke er flere klumper - skal have ca. samme konsistens som piskefløde
  5. Sæt pandekagendejen i køleskabet i 1-2 timer før den skal bruges
  6. Hvis tykkere pandekager ønskes, tilsæt bagepulver og pisk godt igennem - for at få den fulde effekt af bagepulver skal det ikke "stå" for længe, og tilsættes derfor først lige inden brug
  7. Hvis nødvendigt smør en stegepande ind i olivenolie - og lav derefter pandekagerne én efter én

Bon appetit!

søndag den 20. oktober 2013

Grove gulerodsboller med masser af sundhed

Ca. 10-11 stk.

Det skal du bruge:
300 g sigtet speltmel
200 g groft rugmel
100 g solsikkekerner
20 g FiberHusk
50 g havregryn
2-3 æg (kommer an på æggenes størrelse)
En håndfuld sesamfrø
En håndfuld kværnede hørfrø
5 tsk bagepulver eller 50 g gær*
2 spsk olivenolie
1 spsk akaciehonning
1 dl vand
1,5 dl soyamælk
1,5 dl soyayoghurt
Lidt havsalt
2 håndfulde revne gulerødder

Sådan:
  1. Pisk æg og de resterende “våde” ingredienser sammen
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en seperat skål og tilsæt det langsomt til æg-blandingen mens der piskes/æltes med håndmikser/røremaskine eller hånderne. Dejen skal være blød og klistret.
  3. Er der brugt gær, skal dejen hæve tildækket i 60 min*. Er der brugt bagepulver skal bollerne ikke hæve, da bagepulver helst skal “bages” med det samme for fuld effekt.
  4. Bollerne formes, og er der brugt gær hæver bollerne yderligere 30 min.*
  5. Pensel evt. med lidt vand eller olie - men dette er ikke en nødvendighed
  6. Bages i alm. ovn på 200 grader i ca. 20 min.
Min erfaring er at bollerne bør pakkes ind mens de stadig er lidt lune - ikke varme - for så holder de sig bløde lidt længere. Jeg plejer at pakke dem ind i en brødkurv af stof, når de er kølet lidt ned og derefter i en pose :-)

Candida-kogebogen

- god inspiration!
Jeg vil lige gøre lidt reklame for en af mine inspirationskilder - Candida-kogebogen.
Igennem denne kogebog får jeg meget inspiration til madlavning og bagning. Alle de lækre opskrifter er uden sukker, hvedemel og gær - og der er nemme retter til enhver lejlighed - både hvis man er på Candida-kuren, men også hvis man bare gerne vil spise bedre og sundere. Den kan klart anbefales. 

Bogen er skrevet af Cristina Klastrup og kan købes her:
http://www.slipallergi.dk/side.asp?Id=83378

Dog er ingen af opskrifterne i denne bog at finde her på min blog, da jeg som udgangspunkt kun bruger egne opskrifter med inspiration fra bl.a. denne bog.

Nemme og sunde knækbrød med lidt snyd

Jeg købte for noget tid siden sådan en smart pose i Fakta - en kornblanding til knækbrød som endda var billig! (ca. 13 kr.) Posen består af forskellige korn, bl.a. græskarkerner, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og flere.

Opskriften står udenpå pakken, så det bliver simpelthen ikke nemmere!

Jeg skiftede dog de 300 g hvedemel ud med 300 g sigtet speltmel, da jeg jo ikke er den store fan af hvedemel ;-)

Men en hel pose bliver der til 2 hele bradepander - og det er ret meget! Men heldigvis kan knækbrødene holde sig længe i en lukket pose - mine har lagt i to uger nu, og smager stadig som da de var nybagte :-)

Det er da smart!




Lækre kokos og müsli-muffins

Disse nemme og lækre muffins uden hvidt sukker og hvedemel er jeg blevet stor fan af! De er nemme og forholdsvis billige at bage :-)

Det skal du bruge:
2 æg
1 1/2 tsk vanille eller 1/2 vanillestang
2 spsk Sukrin
2 spsk honning
2 spsk soyayoghurt
2-3 spsk olivenolie
En lille håndfuld rosiner
Evt. 2-3 spsk proteinpulver med jordbærsmag
2 tsk bagepulver
Ca. 50 g kokos
Müsli med gryn og nødder (fiber müsli) som jeg har kværnet i en foodprocessor, så det blev næsten lige så fint som mel. Jeg vil tro at jeg brugte ca. store to-tre håndfulde müsli.
100g hakket mørk chokolade
- og tilsat en masse godt humør ;-)

Der blev til 14 muffins og de var i ovnen i ca. 20 min på 200 grader alm.


Flere opskrifter på vej! Jubii :-)

Da jeg har haft virkelig travlt de sidste par dage, har jeg desværre ikke haft tid til at få bloggen ordentligt i gang - men i løbet af søndag, vil der komme flere opskrifter op! :-)

torsdag den 17. oktober 2013

Lækker lagkage - uden sukker og hvedemel

Normalt er lagkage jo ikke ligefrem sundt (selvom de fleste af os sikkert ville ønske, at det kunne lade sig gøre) - derfor satte jeg mig for at tage et lille skridt på vejen mod en sundere lagkage, og her den den så! Uden raffineret sukker og hvedemel! :-)

Bund:
40 g kokosmel
110 g havregryn
100 g sigtet speltmel
2 spsk Sukrin + evt. 2 spsk honning, hvis det skal være sødere
1 tsk stødt ingefær
1/2 vanillestang
2 spsk soyayoghurt
3 spsk bagepulver
4 æg
75 g hakket mørk chokolade
En smule mandelessens

Hvordan - lagkagebund:
  1. Pisk Sukrin, æg, vanille, mandelessens og evt. honning med håndmikser til at det bliver luftigt
  2. Bland alle de andre tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt det langsomt til æg-blandingen mens der røres med håndmikser
  3. Smør en springform i olivenolie eller lign. og hæld al dejen i
  4. Bages i ovnen ved 200 grader alm. i ca. 20-25 min.
  5. Når “kagen” er helt afkølet, deles den i tre ca. lige store lagkagebunde (skær forsigtigt)

Alternativ kagecreme:
250 ml piskefløde
250 ml Cultura natural
En håndfuld frosne hindbær
1 spsk Sukrin
Lidt mandelessens
1/2 vanillestang

Hvordan - kagecreme:
  1. Pisk fløden ret tyk, så den næsten (men KUN næsten) bliver til smør
  2. Tilsæt Cultura natural, Sukrin og mandelessens og pisk let med håndmikser til det er blandet ordentligt
  3. Tilsæt hindbær som både kan være frosne og optøede/friske og miks med håndmikser indtil det hele igen er blandet.
  4. Smag evt. til med lidt mere Sukrin, honning eller lignende, hvis det skal være sødere

Resten af fyldet:
Glutenfri müsli fra Urtekram (hovedsageligt lavet af majsflager og kokos)
2 bananer
Peanutbutter

Sammensætning af lagkagen:
  1. Smør alle tre lagkagebunde med et ikke alt for tykt lag peanutbutter
  2. Start derefter fra bunden af med nederste lagkagebund, hvor der ovenpå peanutbutter bliver drysset müsli (alt efter hvor meget knas der skal være), læg derefter skiveskåret bananer på og slut af med et lag kagecreme efter behov.
  3. Derefter ligges næste lagkage bund på og så ellers samme procedure.
  4. Sidste lagkagebund kommer på - smør evt. en smule peanutbutter på toppen.
  5. Slut evt. af med en omgang tykt flødeskum på toppen blandet med Cultura - ligesom kagecremen bare uden hindbær og en anelse tyndere - og pynt evt. med lidt Müsli :-)


Bon appetit!

onsdag den 16. oktober 2013

Lækre kokos-pandekager uden mel, sukker og mælk

Disse pandekager smager fantastisk. Opskriften er min egen, som jeg har fundet inspiration til rundt omkring på internettet, og selv tilføjet nogle flere ingredienser.
Det skal du bruge til ca. 2 personer:

  • 2-3 æg (alt efter hvor store æggene er)
  • 2-3 dl soyamælk (alt efter hvor tykke pandekagerne skal være)
  • 2 tsk honning
  • Vanille efter behov
  • Evt. 1-2 tsk stevia - hvis pandekagerne skal være sødere end bare med honning
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 + 1/2 banan
  • 50 g kokosmel
  • 100 g havregryn
  • Evt. lidt FiberHusk og/eller proteinpulver uden for meget kemi

Sådan gør du:
  1. Pisk æg, banan, honning, vanille og soyamælk med håndmikser
  2. Blend evt. havregryn, så det ikke er så tykt
  3. Bland derefter havregryn sammen med kokosmel, stevia, salt og bagepulver i en anden skål og tilsæt det langsom til banan-blandingen mens der mikses med håndmikser for at undgå klumper. Sommetider hælder jeg hele blandingen i en blender fremfor at piske med håndmikser - så undgår man helt eventuelle klumper :-)
  4. En stegepande varmes med middel varme.
  5. Steg pandekagerne i olivenolie eller evt. olie med limesmag
Bon appetit!

tirsdag den 15. oktober 2013

Første indlæg! Jubii!

Her er så første indlæg - men frygt ej, for der kommer helt sikkert flere med lækre opskrifter på sundere desserter og bagværker! ;-)
Men for at indvie bloggen kommer den første her:


Kokos og banankage med kokostopping:
 - helt uden sukker og hvedemel!


55 g kokosolie
3 mosede bananer
2 æg
1/2 teske mandelessens
2 tsk peanutbutter uden sukker
4 tsk soya yoghurt naturel

95 g blendet havregryn
50 g hakkede valnødder
45 g kokosmel
1/2 teske havsalt
1 tsk bagepulver
10 g FiberHusk
4 tsk Sukrin
1/2 teske ingefærpulver

  • Smelt kokosolien og bland den sammen med bananerne og yoghurt - pisk med håndmikser
  • Tilsæt æg, mandelessens og peanutbutter og pisk med håndmikser 
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt dem dem til banan-blandingen og pisk med håndmikser. Dejen skal være forholdsvis tyk

Bages i forvarmet ovn på 175 grader i ca. 30 min.

Topping:


2 skefulde okosolie

1 dl soyamælk
En håndfuld kokosmel
Lidt vanille fra en vanillestang
1 tsk Sukrin - hvis det skal være ekstra sødt

  • Smelt kokosolien i en gryde sammen med soyamælken og lad det småkoge mens der piskes med piskeris
  • Tilsæt derefter kokosmelet, vanille og evt. Sukrin og lad det koge svagt sammen. Pisk imens så det ikke brænder på
  • Hæld den varme topping i en skål og lad den køle af (gerne i køleskabet)
  • Når toppingen er helt kold kan den smøres på den afkølede kage
Bon appetit!