søndag den 20. oktober 2013

Grove gulerodsboller med masser af sundhed

Ca. 10-11 stk.

Det skal du bruge:
300 g sigtet speltmel
200 g groft rugmel
100 g solsikkekerner
20 g FiberHusk
50 g havregryn
2-3 æg (kommer an på æggenes størrelse)
En håndfuld sesamfrø
En håndfuld kværnede hørfrø
5 tsk bagepulver eller 50 g gær*
2 spsk olivenolie
1 spsk akaciehonning
1 dl vand
1,5 dl soyamælk
1,5 dl soyayoghurt
Lidt havsalt
2 håndfulde revne gulerødder

Sådan:
  1. Pisk æg og de resterende “våde” ingredienser sammen
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en seperat skål og tilsæt det langsomt til æg-blandingen mens der piskes/æltes med håndmikser/røremaskine eller hånderne. Dejen skal være blød og klistret.
  3. Er der brugt gær, skal dejen hæve tildækket i 60 min*. Er der brugt bagepulver skal bollerne ikke hæve, da bagepulver helst skal “bages” med det samme for fuld effekt.
  4. Bollerne formes, og er der brugt gær hæver bollerne yderligere 30 min.*
  5. Pensel evt. med lidt vand eller olie - men dette er ikke en nødvendighed
  6. Bages i alm. ovn på 200 grader i ca. 20 min.
Min erfaring er at bollerne bør pakkes ind mens de stadig er lidt lune - ikke varme - for så holder de sig bløde lidt længere. Jeg plejer at pakke dem ind i en brødkurv af stof, når de er kølet lidt ned og derefter i en pose :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar